Frokost+ fejrer 10-årsjubilæum med lækker jubilæumsmenu!

Oprettet d.

I dag fejrer vi 10-årsjubilæum! Dét er vi stolte af, og vi vil benytte anledningen til at forkæle vores samarbejdspartnere med en festlig og velsmagende jubilæumsmenu. I skal have tak for samarbejdet og for de smil og sultne maver, vi møder, når vi

kommer ud til jer. Udover en skriftlig tak her på bloggen, så giver vi i dag en ekstra tak til jer i vores menu. Det gør vi med håb om et langvarigt og fortsat godt samarbejde. Vi håber, I vil kunne smage, hvor taknemmelige vi er! 

 

10 år med passion for service og god mad

I det seneste årti har vi levereret frokostmenuer til en lang række glade samarbejdspartnere, som vi har nydt at servicere. Som vi skrev i vores sidste blogindlæg, så har vi papirer på, at I heldigvis også nyder den mad og den service, som vi leverer. Det er vigtigt for os, at I er glade. For når I er glade, så er vi glade.


Det er en stor ting at fylde rundt for første gang, og det er hyggeligt at huske tilbage på, hvor det hele startede tilbage i 2009. Det startede godt. I løbet af de 10 år, er det kun blevet sjovere, at lave mad, og vi lærer hele tiden og bliver bedre og bedre til det, vi gør. Ærlighed, små justeringer og finpudsning har været vores vej frem. Det har været hårdt arbejde, men det har været hver en frokost værd!


Som sagt, så tilbyder vi i forbindelse med vores jubilæum en hel særlig jubilæumsmenu. Det gør vi for at takke alle jer, der har valgt vores frokostordning og haft tillid og trofasthed til os hos Frokost+. Gamle såvel som nye samarbejdspartnere. Uden jer, var der ikke noget os. Så simpelt er det. Derfor vil vi også gøre menuen til noget helt specielt og ekstra overdådigt. Masser af kød, fisk, ost, salat, dessert og meget mere, som tilsammen giver et nyt pift på jeres frokostbord i dag. 

 

Herunder kan I se menuen, I skal nyde i dag:

 

 

Vores 10-årsjubilæumsmenu består af:

  • Rosa stegt okse ball-tip.
  • Gratin af kartofler og rodfrugter med ost, fløde, nødder og urter.
  • Cajun laks med salater og cajun pickles.
  • Tomatsalat af bøftomater med syltede rødløg, kapers, grillede peberfrugter og Dijon vinaigrette.
  • Bagte farvede gulerødder og rodfrugter med basilikum pesto og ristede pinjekerner.
  • 3 slags blomkål med pistacienødder, edamame bønner og persille olie.
  • 3 slags gode oste med passende tilbehør.
  • 2 slags hjemmebagt brød. Urte-aioli med safran.
  • Dessert: Frugtsalat med vaniljecreme og chokolade.

 

Bare rolig - vi er stadig de samme

Selvom, at vi fejrer i dag med lidt ekstra i frokostkassen, så er vi stadig de samme - selv efter 10 år. Man skal ikke ændre på noget, der fungerer. Vi er stadig dem, der stabilt og trofast leverer jeres frokostordning. Vi er også stadig dem, du bliver glad for at se, når vi kommer med jeres mad. Både fordi maden smager godt, men også på grund af det gode humør og den imødekommenhed, du forhåbentlig oplever. Vi laver i ny og næ små justeringer, men det er altid til det bedre. 


Der er en grund til, at man i 10 år kan levere en god frokostordning. Det er en solid blanding af passion, hårdt arbejde og stabilitet. I ved altid, hvad I får, når Frokost+ leverer frokost. Velsmag, sundhed og nok til at blive mæt.


I dag er en særlig dag, hvor vi leverer en anderledes spændende menu, men vi er tilbage til det velkendte og lækre frokostbord i morgen.


Da vi startede i 2009, var ambitionen at nå hertil, hvor vi er i dag, og hver dag få lov til at levere smagfulde frokoster til en masse glade kunder. Men en ting er ambitioner, noget andet er, at vi faktisk gjorde det. Vi er ikke meget for pral, men man må godt fejre sig selv, når man fylder rundt og opnår det, man satte i gang for 10 år siden.


Vi håber I vil nyde vores herlige menu og være med til at fejre de 10 gode år, vi har eksisteret. Lige meget om du var med fra starten, er kommet på for nyligt eller har i tankerne at få en Frokost+-ordning i fremtiden. Vi ser frem til mange flere pragtfulde år og frokoster i de kommende år!

 

God appetit og tak for 10 gode år!

Vil du lykønske os på vores jubilæumsdag, eller er du interesseret i en af vores frokostordninger? 

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os på:


Tlf.: +45 72 44 11 16 


E-mail: info@frokostplus.dk


Eller via vores kontaktformular her på siden